Det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig dette arrangement. Men vi har et stort program med mange nye arrangementer, og herunder er et udvalg til dig.

Smag på videnskaben

Det at spise er en multisensorisk oplevelse. Alle sanser spiller en rolle. Fx er chips, der ikke knaser, en flad fornemmelse, og uden lugtesansen smager vin bare surt, tørt og bittert af garvesyre. Lugtesansen er faktisk en af de vigtigste sanser, når det kommer til at spise. Spisning aktiverer ikke blot de smagsløg, vi har i munden, men også de godt 6 millioner receptorer vi har i næsen. Så hvordan hænger duft, smag og de øvrige sanser sammen, når vi spiser? Og hvordan kan denne viden bruges til at skabe mere nydelse og madglæde?

Vær med, når læge og lektor i smags- og lugtesans Alexander Wieck Fjældstad og kok Rasmus Bredahl tager os med på en sanselig rejse, hvor både viden og smagsprøver udfordrer dine sanser og forestillinger. Find ud af, hvordan mad kan smage af mere, hvordan dine sanser snyder dig  og hvordan du kan snyde dine sanser. 

Alexander Wieck Fjældstad og Rasmus Bredahl har bl.a. arbejdet med at genskabe madglæden hos patienter med lugtetab. Det er blevet til kokkeskoler for patienterne, der har åbnet et helt nyt madunivers med fokus på de øvrige sanser.

Efter foredraget vil der være små smagsprøver, der udfordrer dine sanser med udgangspunkt i forskningen. 

Føj holdet til favoritter