Tag forskningen på græs
Vær med, når vi gentager successen og forvandler Aarhus' smukke universitetspark til en oase af viden og kultur. Under egetræernes kroner kan du blive klogere på verden og tidens største udfordringer i selskab med en perlerække af landets skarpeste forskere, der deler ud af den nyeste viden. Dagen byder på koncerter, litteratur, kunst, foredrag, fællessang, samtaler og meget mere.
Program, søndag d. 23. august kl. 10-18
AMFISCENEN
Konferencier: Mathias Hammer, pianist, radio- og tv-vært
10.00-10.20: VELKOMST OG FÆLLESSANG
Mathias Hammer, pianist, radio- og tv-vært
10.20-10.55: DE GLEMTE DRÆBERE
Ditlev Egeskov Brodersen, professor i molekylær mikrobiologi, Aarhus Universitet, og Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, professor og sektionsleder, Section for Biologics Engineering, Danmarks Tekniske Universitet. Moderator: Line Friis Frederiksen, videnskabsjournalist
I Danmark taler vi meget om kræft og hjerte-kar-sygdomme, som er de hyppigste dødsårsager her. Men ude i verden dør 1,3 mio. årligt pga. multiresistente bakterier, og i fx Indien bliver tusindvis af mennesker dræbt eller invaliderede af slangebid. Hør om det banebrydende arbejde med at finde slangemodgifte, nye måder at bekæmpe sygdomsfremkaldende bakterier på og hvorfor vi nogle gange forsker mindst i det, der slår flest ihjel.
11.10-11.45: KAN LITTERATUR OG KULTUR REDDE KLIMAET? HVAD SIGER FORSKEREN, FORFATTEREN OG HISTORIKEREN
Stefan Gaarsmand Jacobsen, lektor, Københavns Universitet, Johanne Mygind, forfatter. Moderator: Søren Bitsch Christensen, historiker og vicedirektør, Det Kgl. Bibliotek
Klimakrisen handler ikke kun om teknologi og politik. Den kalder både på globale handlinger og trækker spor gennem det lokale og det personlige. Historikeren Søren Bitsch Christensen er i samtale med to aktuelle forfattere om, hvordan klimakrisen og vores udnyttelse af klodens ressourcer skubber til vores syn på historien – både vores egen families og det globale samfunds.
11.45-12.05: DEN GIFTIGE ARV
Johanne Mygind, forfatter
Præsentation og oplæsning fra romanen Giftig, som udkom i 2025. Giftig er bygget på Johanne Myginds egen familiehistorie. Hendes morfar var driftsdirektør på Cheminova og ansvarlig for giftdepotet ved Høfde 42. Giftig er en kraftfuld familieroman om at undersøge sin arv og investere den i noget helt nyt.
12.20-12.55: USA OG EUROPA – HVOR STÅR FORHOLDET I DAG?
Derek Beach, professor i statskundskab, Aarhus Universitet, og Alberte Bové Rud, postdoc ved Det Danske Institut i Rom og gæsteforsker i demokratiforståelser, DIIS. Moderator: Sanne Gram Fadel, ledende udlandsredaktør, DR
Begyndelsen af 2026 har sat de internationale relationer på prøve. Institutioner og alliancer, som vi har taget for givet, er i fare for at bryde sammen. USA trækker sig fra Europa, men hvad betyder det for vores lille verdensdel? Hvilken indflydelse får den voksende højrenationalisme for samarbejdet på tværs af landegrænser? Og kan Europa stå på egne ben?
13.30-14.15: KONCERT MED WHO KILLED BAMBI + STEFFEN BRANDT
14.30-15.05: DANMARKS STØRSTE SUNDHEDSUDFORDRINGER
Naja Hulvej Rod, professor i epidemiologi og leder af Copenhagen Health Complexity Center, Københavns Universitet, og Alexandra Brandt Ryborg Jønsson, lektor i sundhed og samfund, Roskilde Universitet. Moderator: Sanne Gram Fadel, ledende udlandsredaktør, DR
Det danske sundhedsvæsen står over for en række udfordringer, bl.a. social ulighed. Danskere uden højere uddannelse end grundskolen lever markant kortere end danskere med en lang videregående uddannelse. En anden udfordring er sygdomsbilledets kompleksitet, for sygdomme kommer sjældent alene og har sjældent én enkelt årsag. Hvordan håndterer vi udfordringerne i sundhedsvæsenet?
15.05-15.40: DET GLOBALE SYD OG DEN NYE VERDENSORDEN
Anne Mette Kjær, professor i statskundskab, Aarhus Universitet, og Mette Thunø, lektor i kinastudier, Aarhus Universitet. Moderator: Sanne Gram Fadel, ledende udlandsredaktør, DR
Det globale syd, der omfatter store dele af Latinamerika, Afrika og Asien, står centralt i det 21. århundredes globale magtforskydninger. Kina fremstiller sig selv som det globale syds talerør og søger gennem nye partnerskaber at fremme en mere multipolær verdensorden. Deler det globale syd Kinas vision, og hvilke interesser driver de nye alliancer? Og hvordan ser fremtiden ud set fra Beijing, Nairobi og Johannesburg?
15.55-16.30: MELLEMØSTEN PÅ GODT OG ONDT
Rasmus Christian Elling, lektor i Iranstudier, Københavns Universitet, og Mona Kanwal Sheikh, seniorforsker og enhedsleder for Global Sikkerhed og Verdenssyn, DIIS. Moderator: Sanne Gram Fadel, ledende udlandsredaktør, DR
Når vi hører om Mellemøsten i medierne, dominerer krige, kvindeundertrykkelse og korruption overskrifterne. Men regionen er langt mere kompleks, end overskrifterne antyder. Vi graver et par spadestik dybere og ser bl.a. på, hvorfor Iran er meget mere end blot et præstestyre, og hvordan Afghanistan har udviklet sig, efter at Taleban igen overtog magten.
16.30-16.50: OPLEV PER VERS' EKVILIBRISTISKE FREESTYLE RAP
Dansk freestyle-raps ”godfather” sætter festivalens program i perspektiv og inddrager stikord fra publikum.
17.15-18.00: KONCERT MED WHO KILLED BAMBI + KATINKA
AULAEN
Konferencier: Noa Kjærsgaard Hansen, cand.mag., forfatter, moderator
10.20-10.50: TRUMP MOD VERDEN
Derek Beach, professor i statskundskab, Aarhus Universitet
Med toldsatser, ønsket om at overtage Grønland og krigen mod Iran har Trump efterhånden fået det meste af verden imod sig. Hvordan ser amerikanerne selv på det, der foregår? Kan vi i Danmark og Europa stadig regne USA for en af vores nærmeste allierede? Og tør vi mon spå om, hvad vi kan forvente fra Trumps hånd det kommende år?
11.05-11.35: ÉN SYGDOM KOMMER SJÆLDENT ALENE
Naja Hulvej Rod, professor i epidemiologi og leder af Copenhagen Health Complexity Center, Københavns Universitet
Vi har brug for at anskue sundhedsudfordringerne i Danmark på en ny måde. Tidligere har vi ledt efter enkeltstående årsager til sygdomme. Men virkeligheden er, at billedet er meget mere komplekst. Mange patienter lider af mere end én sygdom eller modtager flere forskellige typer behandling på samme tid. Samtidig kæmper sundhedsvæsenet med social ulighed og en stigende mental helbredskrise. Hvordan skal vi gribe problemerne an?
11.50-12.20: SLANGEBID – EN OVERSET TROPISK SYGDOM
Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, professor og sektionsleder, Section for Biologics Engineering, Danmarks Tekniske Universitet
Hvert år koster slangebid omkring 100.000 mennesker livet og efterlader op mod en halv million med varige mén. Nu har danske forskere udviklet en helt ny type modgift, der beskytter mod 17 af Afrikas giftigste slanger. Hør om den banebrydende teknologi.
12.35-13.05: HVOR MEGET KINA ER DER I DIT LIV? FRA TEMU OG ELBILER TIL EN NY VERDENSORDEN
Mette Thunø, lektor i kinastudier, Aarhus Universitet
Hvorfor spiller Kina en rolle for alt fra dine onlinekøb, medicin og næste bil til globale konflikter og fremtidens verdensorden? Kina er ikke længere blot en fjern stormagt, men en del af de teknologier, markeder og politiske beslutninger, der former vores hverdag. Når Kina påvirker os alle, bliver forståelsen af Kina også en nøgle til at forstå vores egen fremtid.
14.20-14.50: IRAN I OPRØR
Rasmus Christian Elling, lektor i Iranstudier, Københavns Universitet
Demonstrationer, kommunikationsnedlukninger og amerikanske angreb. De mange voldsomme begivenheder har trukket Iran frem i overskrifterne gang på gang i 2026. Få en lyngennemgang af Irans mangefacetterede historie for at forstå både de interne oprør og vestens ønske om at kontrollere Irans mulige atomprogram.
15.05-15.35: DEN EUROPÆISKE HØJREDREJNING
Alberte Bové Rud, postdoc ved Det Danske Institut i Rom og gæsteforsker i demokratiforståelser, DIIS
Højrenationalistiske og populistiske partier stormer frem i langt de fleste europæiske lande. Men hvad vil den nye højrefløj? Hvilke visioner har den for demokratiet og det europæiske samarbejde? Og hvilken indflydelse har den italienske premierminister Giorgia Meloni på både højrefløjens udvikling og det nuværende EU-samarbejde?
15.50-16.20: SNART ER VI ALLE PATIENTER
Alexandra Brandt Ryborg Jønsson, lektor i sundhed og samfund, Roskilde Universitet
Vi er blevet stadig bedre til at opdage og behandle sygdomme, men paradoksalt nok har fremskridtene også skabt nye udfordringer i sundhedsvæsenet med overdiagnosticering og mangel på ressourcer. Samtidig er der fortsat stor ulighed i sundhed, og mange danskere går for sjældent til læge. Hvordan hænger det sammen, og hvordan sikrer vi et sundhedsvæsen, der både er effektivt og retfærdigt?
DET KGL. BIBLIOTEK
11.00-11.45: NATURROMANTIK OG KLIMAKAMP I FOTOGRAFIET (BIBLIOTEKSHAVEN, 1. SAL)
Mette Kia Krabbe Meyer, seniorforsker, Det Kgl. Bibliotek
Giver det mening at fotografere, når vi står på randen af en klimakatastrofe? Du bliver ledt igennem naturfotografi fra 1840’ernes utydelige landskaber fæstnet på forsølvede kobberplader til nutidens digitale billeder skabt og delt i nutidens kamp for naturen. Begge dele er i Det Kgl. Biblioteks omfattende samlinger.
12.00-12.15: VAR DIN TIP-TIP-OLDEFAR SKORPION I ASCENDANT? – VIDENSKAB, KIRKE OG HOROSKOPER I 1700- OG 1800-TALLET (MØDE 1, STUEN)
Madeleine Schlawitz, sektionsleder, Det Kgl. Bibliotek og Max Odsbjerg Pedersen, specialkonsulent, Det Kgl. Bibliotek
En stor del af den danske befolknings forestillingsverden bestod både i 1700- og 1800-tallet af lige dele kirke og stjernetegn - som de kunne orientere sig om i samtidens årlige udgivelse Almanakken. Hør om hvordan du kan få fingre i dine forfædres forestillingsverden såvel som i Det Kgl. Biblioteks digitalisering af vores fælles kulturarv. OBS: gentages kl. 13.00-13.15 og 15.30-15.45.
12.30-13.30: FRANK JÆGER 100 ÅR (BIBLIOTEKSHAVEN, 1. SAL)
Lotte Thyrring Andersen, seniorforsker, Det Kgl. Bibliotek og Bjarne Andersen, afdelingsleder, Det Kgl. Bibliotek (på flygel)
19. juni ville Frank Jæger (1926-1977) være fyldt 100 år. Vær med, når vi fejrer digteren bag sange som Bedstefar, tag dine tænder på og Være-digtet. Fejringen vil være en fortælling om Frank Jægers liv og digtning og ’syng med’ fra Højskolesangbogen. Der sættes fokus på forfatterskabet, og genudgivelsen af Jægers tidlige digte. (gentagelse fra lørdag kl. 14)
14.30-15.15: KONCERT: VILDMARKEN – NÅR ORD OG MUSIK MØDES (BIBLIOTEKSHAVEN, 1. SAL)
Anne Green Munk, forfatter og Aarhus Sinfonietta
Anne Green Munk læser op af digtsamlingen 'Vildmarken', og Aarhus Sinfonietta forener ord og musik i en sanselig og eftertænksom oplevelse, hvor poesien og musikken ikke blot ledsager hinanden, men indgår i en levende dialog. En intens og nærværende oplevelse, hvor ord og musik mødes, spejler hinanden og måske også os selv.
15.30-16.30: HVEM STÅR DE MODERNE BRODERISTER PÅ SKULDRENE AF? (INDSIGTEN, 2. SAL)
Anita Jørgensen, Foreningen Haandarbejdets Fremme, i samtale med Pernille Holm Lindhardt, specialkonsulent, Det Kgl. Bibliotek
Mød Foreningen Haandarbejdets Fremme i en samtale om foreningens fortid, nutid og fremtid.
ANTIKMUSEET
11.00-11.20: MAGTENS BILLEDER – ROMERSKE PORTRÆTTER SOM PROPAGANDA (OMVISNING)
Malene Dideriksen, omviser på Antikmuseet
Romersk kejsertid har været et forbillede for eftertidens magthavere. Når vi har kongens portræt på vores mønter, så er det en tradition hentet fra oldtidens møntvæsen. Omvisningen fortæller om portrætkunsten i romersk kejsertid, som fungerede som det hurtigste medie til at sprede budskabet om, hvem der sad på magten.
12.30-12.50: POLARISERING OG FJENDEBILLEDER (OMVISNING)
Malene Dideriksen, omviser på Antikmuseet
Den døende galler står som sindbilledet på den ædle fjende. Men ofte brugte den græske kunst myterne som metaforer for ‘fjender’. Omvisningen giver eksempler på, hvordan mytiske kampe blev brugt som billeder på konflikter i oldtidens Grækenland.
13.30-13.50: DEN IDEELLE KRIGER. ATLETER I OLDTIDENS GRÆKENLAND (OMVISNING)
Jasmin Olesen, omviser på Antikmuseet
Den mandlige ideelle krop står som indbegrebet af det skønne og gode fra antikken. Men de veltrænede atleter var uddannede elitesoldater. Omvisningen fortæller om sport i antikken, som ikke var for sjov men dødsens alvorlig.
15.30-15.50: ROVDRIFT ELLER KUNST (OMVISNING)
Jasmin Olesen, omviser på Antikmuseet
I dag beundrer vi kunst og kultur fra den antikke oldtid som eksempler på en idealiseret fortid. Men allerede dengang blev der drevet rovdrift på naturen. Omvisningen giver eksempler på den produktion og forbrug af naturen, der ligger bag nogle af oldtidens størte kunstværker.
Klik her for at se programmet for lørdag i dagtimerne.
Klik her for at se programmet for lørdag aften.
Hjælp Folkeuniversitetet med at afholde PARK i fremtiden
Det er gratis at deltage i PARK. Ved tilmelding er det dog muligt at donere til afholdelsen af PARK vidensfestival i 2027. Vi håber, at du vil være med til at sikre et godt fundament for festivalen efter 2026.